Green Guide Denmark

din guide til grøn ferie

   aug 02

Danmark – et ørige

beachHvis drømmen om at holde ferie på en øde ø skal realiseres, vil de fleste nok alligevel ved nærmere eftertanke gerne have en seng at sove i, et godt måltid mad, en cykel og måske også lidt hyggeligt selskab. Og så er Danmark det helt rigtige sted at tage hen.

Danmark er et ørige. Der er 406 navngivne øer og dertil små hundrede uden navn. De allermindste øer tilhører fuglene og måske også drømmene. Men udover dem er der en rigdom af spændende småøer, der ligger klar til at blive udforsket af den nysgerrige gæst. (mere…)


   jun 02

Bølgende marker – 2. del

cowBesøg en landmand
Vil man helt tæt på det danske landmandsliv, er der flere måder at gøre det på. Bondegårdsferie er en god og meget hyggelig måde at få et indblik i livet på en dansk bondegård. Er man mere til overnatning under åben himmel, kan man bo på teltpladser hos landmænd, der byder turister velkommen. Se nærmere under overnatning.

Flere steder i landet findes der også egentlige besøgsgårde, hvor bedriften forklares og vises frem for gæsten. Mange af Danmarks økologiske landbrug er åbne for besøg. Se nærmere under besøgsmål.. (mere…)


   maj 02

Bølgende marker – 1. del

wheatBølgende marker

Der findes næppe noget kønnere syn end en bølgende kornmark bag en grøft med røde valmuer og blå kornblomster. Det grønne danske agerland byder året igennem på dramatiske farveskift. Om foråret lyser de grøn-gule rapsmarker op, så bliver de blændende gule, indtil blomsterne falder af, og de gyldne kornmarker tager over. Til høst skifter landskabet igen karakter, og halmballer i forskellige former ligger nu strøet over markerne eller skulpturelt stablet. Og så kommer den dag, hvor plovskæret vender den sorte muld under skrigende opmærksomhed fra en flok måger. Og det hele starter forfra igen. (mere…)